Snoede pestobrød

Snoede pestobrød

60+ min
Fryseegnet
Lækre snoede pestobrød med ost. Pestobrødene smager skønt, er nemme at bage og smukke at se på. De snoede pestobrød er lækre i madpakken, som tilbehør til mange retter - og så er de helt geniale at pakke i picnickurven på en dejlig sommerdag. Prøv disse lækre pestobrød næste gang du har lyst til et madbrød med masser af smag.
https://www.arla.dk/opskrifter/snoede-pestobrod/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn.

Dej
  • Kom gæren i en skål, tilsæt vand og rør til gæren er opløst.
  • Tilsæt mel, olie og salt og ælt dejen. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. ½ time.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord til en firkant (ca. 35 x 45 cm). Smør pesto på dejpladen (gem lidt til pensling efter bagning) og drys med ost.
  • Fold dejpladen, så den bliver i 3 lag.
  • Skær dejen ud 12 strimler. Træk lidt i strimlerne og sno hver strimmel.
  • Fordel dem på en plade med bagepapir og giv dem et let tryk i hver ende. Lad dem hæve lunt og tildækket i ca. ½ time.
  • Pensl brødene med æg og bag dem til de er gyldne. Pensl de nybagte snurrer med lidt pesto.

Du kan bage pestobrødene med alle salgs pesto. Prøv dem også med rød pesto eller fx hjemmelavet ramsløgspesto om foråret.

Energiindhold for hele retten:

15089 kJ / 3606 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1184 kJ / 283 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 10,8 % 7,5 g
Kulhydrat: 46,5 % 32,4 g
Fedt: 42,7 % 13,7 g
Relateret video
Snoede pestobrød

Ingredienser

Dej
25 g Gær
3½ dl Vand (lillefingervarmt)
550 g Hvedemel
3 spsk Olivenolie
2 tsk Groft salt
Fyld
1½ dl Persille pesto eller anden grøn pesto
150 g Revet cheddar- og maasdammerost
Æg til pensling