Snoede brød - tyrkisk inspirerede

Snoede brød - tyrkisk inspirerede

60+ min
Fryseegnet
Skal du ud på tur? Bag disse snoede brød og imponér med et farverigt, lækkert brød. De snoede brød er fryseegnede og kan pakkes med i kurven eller tasken. De snoede brød består af både groft mel og hvedemel og i denne udgave har vi tilføjet ajvar og salatost, som giver brødet noget sødt, syrligt og salt. Hvis du ikke har lige præcis dét, skal det ikke lade dig slå ud- brug i stedet pesto, tapenade og fx revet ost.
https://www.arla.dk/opskrifter/snoede-brod---tyrkisk-inspirerede/

Sådan gør du

Bagetid:

10-12 min ved 225° - varmluft

Snoede brød - tyrkisk inspirerede
  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage).
  • Slå dejen godt sammen og tag den ud på et meldrysset bord. Tilsæt evt. resten af melet.
  • Rul dejen ud til en firkant (ca. 20 x 60cm). Bland den let smuldrede salatost med ajvar relish og fordel fyldet på dejen.
  • Fold ⅓ af dejen indover fyldet fra den korteste ende.
  • Fold igen ⅓ af dejen indover, så dejpladen nu er i 3 lag.
  • Pensl dejen med lidt mælk og drys med sorte sesamfrø. Skær dejen i 12 strimler (ca. 2-3 cm brede) og sno hver strimmel.
  • Fordel de snoede brød på to plader med bagepapir og giv dem et let tryk i hver ende.
  • Lad dem hæve tildækkede i ca. ½ time og bag dem i øverst og nederst i ovnen.

Du kan udskifte osten med en revet og bruge en pesto eller tapenade i stedet for ajvar.

De snoede brød kan fryses. Lad dem tø op på køkkenbordet eller tag dem frosne med på tur og spis dem, når de er optøede.

Energiindhold for hele retten:

15616 kJ / 3732 kcal

Næringsindhold pr. 100g

901 kJ / 215 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,7 g
Protein: 14,1 % 7,5 g
Kulhydrat: 63 % 33,4 g
Fedt: 22,9 % 5,6 g
Mere inspiration

Prøv denne lækre måltidssalat fyldt med grøntsager - den er også god til madpakken!

Ingredienser

Snoede brød - tyrkisk inspirerede
20 g Smør
5 dl Mælk
25 g Gær
2 tsk Sukker
2 tsk Groft salt
200 g Fuldkornsspeltmel
550 g Hvedemel
Fyld
200 g Salatost i tern, let smuldret
200 g Ajvar relish
2 spsk Sorte sesamfrø