Skinkeschnitzler med vindruesauce

Skinkeschnitzler med vindruesauce

Skinkeschnitzler og en dejlig sauce med rødløg, porrer og vindruer. Sødmen fra vindruerne giver lidt ekstra, som spiller rigtig godt sammen med de magre skinkeschnitzler.
https://www.arla.dk/opskrifter/skinkeschnitzler-med-vindruesauce/

Sådan gør du

  • Dup skinkeschnitzlerne tørre med køkkenrulle og drys dem med salt og peber. Lad smørret blive gyldent i en pande. Brun skinkeschnitzlerne, 2 ad gangen, ca. ½ min. på hver side. Steg derefter alle 4 schnitzler ved jævn varme ca. 1 min. på hver side. Tag schnitzlerne op og hold dem varme.
Vindruesauce
  • Kom karryen i panden og rist den ved kraftig varme i ca. 15 sek. Tilsæt porrer, løg og salt og svits ved kraftig varme og under omrøring i ca. 3 min. Kom fløde og vindruer i panden og bring saucen i kog. Tilsæt persille (gem lidt til pynt) og smag til. Hæld saucen over schnitzlerne og server med nykogte ris.
Energiindhold for hele retten:

11038 kJ / 2638 kcal

Næringsindhold pr. 100g

593 kJ / 142 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 21,9 % 7,6 g
Kulhydrat: 45,8 % 16 g
Fedt: 32,3 % 5,2 g

Ingredienser

4 Skinkeschnitzler (ca. 500 g)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
20 g Smør
Vindruesauce
1½ tsk Karry
3 Porrer i ringe (ca. 300 g)
2 Rødløg i tynde både (ca. 250 g)
¼ liter Madlavningsfløde
200 g Grønne stenfri vindruer i halve
5 dl Blade af bredbladet persille
1 tsk Groft salt
Tilbehør
240 g Brune ris, parboiled - koges