Madpakkebrød

Madpakkebrød

60+ min
Grove madpakkebrød med rugkerner og hytteost er perfekte i madpakken. Fyld brødene med lækkert pålæg eller spis dem som de er. Med en blanding af hvedemel, rugmel og rugkerner indeholder de godt med fibre - og de mætter godt til et mellemmåltid eller i madpakken. Vores madpakkebrød er nemme og hurtige at lave - og de kan selvfølgelig også fryses. Mangler du ideer til madpakken, så er disse madpakkebrød helt perfekte.
https://www.arla.dk/opskrifter/madpakkebrod/

Sådan gør du

Madpakkebrød
  • Kog rugkernerne i vand ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Tag gryden af varmen og lad kernerne stå i ca. 10 min.
  • Smelt smørret i de varme kerner og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri.
  • Rør hytteost ud i blandingen. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen.
  • Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
  • Form dejen med hånden til et rundt og fladt brød (ca. 28 cm i diameter) og læg det på en plade med bagepapir.
  • Skær brødet næsten igennem, så der bliver otte trekanter. Lad brødet efterhæve i ca. ½ time.
  • Pensl med æg og bag det midt i ovnen.
Energiindhold for hele retten:

8364 kJ / 1999 kcal

Næringsindhold pr. 100g

872 kJ / 208 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 4,7 g
Protein: 13,1 % 6,7 g
Kulhydrat: 72,6 % 37,2 g
Fedt: 14,3 % 3,4 g
Mere inspiration

Tunsalat smager skønt i madpakkebrødene.

Ingredienser

Madpakkebrød
75 g Knækkede rugkerner (ca. 1 dl)
1 dl Vand
25 g Smør
2 dl Mælk
25 g Gær
100 g Hytteost
1 tsk Groft salt
1 tsk Sukker
125 g Rugmel (ca. 2½ dl)
300 g Hvedemel (ca. 5 dl)
Pensling
Sammenpisket æg