Sprøde kartoffelpizzaer

Sprøde kartoffelpizzaer

60+ min
En lækker og sprød kartoffelpizza - det bliver næsten ikke bedre. Kartoffelpizzaen er toppet med chorizo for at give pizzaen en skøn smag.
https://www.arla.dk/opskrifter/sprode-kartoffelpizzaer/

Sådan gør du

Bagetid:

12-14 min. ved 275° - traditionel ovn.

Pizzabunde
  • Smuldr gæren og opløs den i vandet. Tilsæt mel, olie, sukker og salt.
  • Ælt dejen blank og smidig i ca. 8 min.
  • Stil dejen tildækket med husholdningsfilm til hævning et lunt sted. Lad dejen hæve i ½ time.
  • Vend dejen ud på et bord og stram den op til 4 boller. Lad dejen hæve tildækket med husholdningsfilm i ½ time.
  • Sæt to bageplader til opvarmning i ovnen.
  • Tryk og form dejen til 4 pizzabunde (ca. 25 cm i diameter). Kom bundene på bagepapir.
Tomatsauce
  • Rør tomatpuréen sammen med løg, vand, oregano og salt.
  • Smør tomatsaucen på bundene.
Topping
  • Drys bundene med ost. Vend kartoflerne med olie og læg dem taglagt på pizzabundene.
  • Drys med salt og bag pizzaerne øverst og nederst i ovnen. Tag dem ud efter ca. 10 min.
  • Fordel halvdelen af pepperonien og bag pizzaerne færdige.
  • Pynt pizzaerne med friske oreganoblade og server straks.

Alle 4 pizzaer kan bages samtidig i en varmluftovn ved 225°. I stedet for selv at lave tomatsauce kan du bruge en færdig pizzasauce - ca. 2½ dl

Energiindhold for hele retten:

9069 kJ / 2168 kcal

Næringsindhold pr. 100g

640 kJ / 153 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 19,6 % 7,4 g
Kulhydrat: 49,3 % 18,6 g
Fedt: 31,1 % 5,4 g

Ingredienser

Pizzabunde
10 g Gær
1½ dl Vand - lillefingervarmt
200 g Pizzamel eller hvedemel (ca. 3½ dl)
1 spsk Olivenolie
1 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
Tomatsauce
1 dåse Koncentreret tomatpuré (ca. 70 g)
1 Finthakket løg (ca. 75 g)
1½ spsk Vand
1½ tsk Tørret oregano
¼ tsk Groft salt
Topping
200 g Revet mozzarellaost
600 g Kartofler i meget tynde skiver
2 tsk Olivenolie
1½ tsk Groft salt
50 g Pepperoni spegepølse i tynde strimler
Pynt
Krydderurter, fx oreganoblade