Pizza med laks og spinat

Pizza med laks og spinat

60+ min
Skøn pizza med masser af grønt og frisk laks. Pizza med laks og spinat bliver toppet med salte kapers og citron, - elementer som som smager fantastisk sammen med laks og spinat. Bag pizzaerne på forvarmede bageplader og få en dejlig sprød skorpe på både bund og mozarellaost. Det er ikke så ofte der efterspørges pizza med fisk - men her får du chancen for at få toppoint hos familien, når du serverer hjemmelavet pizza med laks og spinat. Skal det gå stærkt en dag kan du "snyde" med en færdigkøbt pizzabund.
https://www.arla.dk/opskrifter/pizza-med-laks-og-spinat/

Sådan gør du

Bagetid:

12-14 min. ved 275° - traditionel ovn.

Pizzadej
  • Smuldr gæren og opløs den i vandet. Tilsæt mel, olie, sukker og salt.
  • Ælt dejen blank og smidig i ca. 8 min.
  • Stil dejen tildækket med husholdningsfilm til hævning et lunt sted. Lad dejen hæve i ½ time.
  • Vend dejen ud på et bord og stram den op til 4 boller. Lad dem hæve tildækket med husholdningsfilm i ½ time.
Fyld
  • Lad olien blive varm i en sauterpande og svits løg og hvidløg. Tilsæt spinaten og lad den svitse med i ca. 2 min., til den falder sammen. Pres væden fra spinatblandingen i en sigte.
  • Sæt to bageplader til opvarmning i ovnen.
  • Tryk og form dejen til 4 pizzabunde (ca. 25 cm i diameter). Kom bundene på bagepapir og fordel halvdelen af osten herpå.
  • Kom spinat, laks, kapers, salt, peber og resten af osten på pizzaerne.
  • Træk bagepapiret over på de varme bageplader – og bag dem øverst og nederst i ovnen til pizzaerne er sprøde og fyldet er gyldent.
Servering af pizza med laks og spinat
  • Server pizzaerne med citronbåde.

Drys fx chiliflager på din pizza for ekstra spice!

I stedet for frisk spinat, kan du bruge samme mængde optøet, frossen helbladet spinat.

Energiindhold for hele retten:

13384 kJ / 3199 kcal

Næringsindhold pr. 100g

535 kJ / 128 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 27,9 % 8,8 g
Kulhydrat: 40,7 % 12,8 g
Fedt: 31,4 % 4,5 g
Mere inspiration

Her har du en opskrift på en vældig populær pizza

Kebabpizza
60+ min
Kebabpizza
(6)

Ingredienser

Pizzadej
20 g Gær
3 dl Lillefingervarmt vand
400 g Tipo 00 hvedemel
1 spsk Olivenolie
1 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
Fyld
1 tsk Olivenolie
2 Finthakkede løg (ca. 150 g)
4 Finthakkede fed hvidløg
800 g Skyllet frisk spinatblade
200 g Revet mozzarellaost
400 g Laksefilet uden skind - i skiver
1 dl Kapers uden lage
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Servering
1 Citron (usprøjtet) i både