Piementos de padrón eller bare padróns er små grønne peberfrugter, der bliver stegt på panden ved høj varme og serveres som en lille snack. Typisk vil man servere padróns som en del af et tapas bord. Men man kan også servere piementos de padrón som tilbehør til sin drink, fx under siestaen til et køligt glas vin. Og tilberedning af padróns er for alle, de skal bare steges på panden, og serveres med flagesalt.
Sådan gør du
Piementos de padrón
Skyl peberfrugterne, og lad dem tørre helt.
Lad en pande blive godt varm.
Steg de små peberfrugter ved kraftig varme i ca. 5 min. til de bliver pletvis sorte - vend dem undervejs.
Drys dem med olivenolie og flagesalt og server.
De små padróns kan også grilles, på en grillpande eller havegrill.