Bønnesalat med ost og avocado

Bønnesalat med ost og avocado

45 min
Bønnesalat med masser af farver, fylde og smag. Denne bønnesalat med rugkerner kan mætte i sig selv, men er også et herligt tilbehør til både grillmad eller en helt almindelig frikadelle eller falafel. Bønnesalat er nem at variere, bare tænk i forskellige farver og konsistenser, når du køber ind - eller tømmer køleskabet. Bønnesalat bliver måske et fast element i ugens madplan?
https://www.arla.dk/opskrifter/bonnesalat-med-ost-og-avocado/

Sådan gør du

Bønnesalat
  • Skyl perlerugen godt og kom den i en gryde med kogende vand tilsat salt. Kog rugperlerne ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 15 min.
  • Tag gryden af varmen og lad rugen trække, stadig under låg, i ca. 10 min. Lad evt. perlerugen køle af.
  • Hæld bønnerne i en sigte og brus dem over med koldt vand.
  • Vend avocadotern med limeskal og -saft.
  • Læg perlerug, bønner og avocado lagvis med gulerødder, løg, ost og salatblade. Drys med blåbær og salt og server salaten med brød til.

Du får endnu bedre bid i salaten, hvis du bruger tørrede bønner. Bønnerne skal lægges i blød dagen før, du skal bruge dem. Du kan erstatte blåbær med brombær, ferskner eller æbler, rugkerner med fx perlespelt - og du kan bruge forskellige oste i salaten.

Energiindhold for hele retten:

10399 kJ / 2485 kcal

Næringsindhold pr. 100g

553 kJ / 132 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 4,1 g
Protein: 16,2 % 5,3 g
Kulhydrat: 53,9 % 17,5 g
Fedt: 29,9 % 4,5 g
Mere inspiration

Prøv denne skønne tomatsalat - også lækker til grillmad.

Relateret video
Sådan skærer du en avocado

Avocadoer kan drille lidt, når de skæres. Karolines Køkkenskole viser her et trick til, hvordan du nemt fjerner stenen fra en avocado.

Ingredienser

Bønnesalat
160 g Perlerug - polerede rugkerner (ca. 2 dl)
2 dl Vand
½ tsk Groft salt
1 dåse Cannellinibønner, eller andre hvide bønner (ca. 400 g)
1 Avocado i tern (ca. 125 g)
1 tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)
1 spsk Friskpresset limesaft
4 Gulerødder i lange, tynde strimler (ca. 300 g)
2 Finthakkede rødløg (ca. 100 g)
200 g Salatost i tern
75 g Romainesalat revet i grove stykker
100 g Rensede blåbær
¼ tsk Havsalt, fx maldon
Tilbehør
200 g Groft brød - evt. ristet