Karryen kom til os fra englænderne, der havde krydderiet med fra deres kolonitid i Indien. Karry har været brugt i England i masser af år og i alle mulige afskygninger.
Retter som ”ål i karry” og ”boller i karry” betegner madhistorikeren Else-Marie Boyhus som klassikere fra det såkaldte ”mormor-køkken” ”Vi er først ved at lære at bruge karryen nu, hvorimod England har rigtig mange retter med karry. Blandt andet den berømte Mulligatawny-suppe, som jo stammer fra Indien”, fortæller Else-Marie Boyhus.