Oksefilet med honningbagte grøntsager

Oksefilet med honningbagte grøntsager

60+ min
Oksefilet med honningbagte grøntsager er en lækker, velsmagende ret, som er perfekt til festen. Dette er en opskrift, som får mundvandet til at løbe. Prøv den!
https://www.arla.dk/opskrifter/oksefilet-med-honningbagte-gronsager/

Sådan gør du

Honningbagte grøntsager
  • Kom de to slags kartofler og gulerødder i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 2 min.
  • Hæld vandet fra og damp grøntsagerne tørre.
  • Tilsæt smør, honning, salt og peber og vend rundt, så det hele bliver godt blandet. Vend også de halve løg i.
  • Fordel grøntsagerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen ca. 17 min. ved 250° - traditionel ovn.
  • Gnid kødet med salt og peber.
  • Lad smør og olie blive gyldent i en stegegryde.
  • Steg kødet ved jævn varme på 4 sider, 8 -10 min. på hver side alt efter tykkelse.
  • Tag kødet op og lad det hvile tildækket i ca. 10 min.
Rødbedetzatziki
  • Kom rødbeden i en sigte og pres saften af - kassér saften.
  • Rør den revne rødbede med yoghurt, hvidløg, olivenolie og salt. Smag til.
Ved serveringen
  • Fjern snoren og skær oksefileten i skiver. Servér dem sammen med honningbagte grøntsager og rødbedetzatziki. Dryp lidt æbleeddike over grøntsagerne - efter smag.
Energiindhold for hele retten:

11483 kJ / 2745 kcal

Næringsindhold pr. 100g

295 kJ / 71 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 30,5 % 5,3 g
Kulhydrat: 32,5 % 5,7 g
Fedt: 37 % 2,9 g

Ingredienser

Honningbagte grøntsager
½ kg Skrubbede små, faste kartofler med skræl
1 Sød kartoffel i grove stykker (ca. 200 g)
3 Store gulerødder i grove stykker (ca. 225 g)
1 liter Vand
¾ tsk Groft salt
25 g Smør
1 spsk Honning
1 spsk Groft salt
Friskkværnet peber
6 Rødløg i halve (ca. 450 g)
800 g Snøret oksefilet eller okseinderlår
2 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
15 g Smør
1 spsk Olivenolie
Rødbedetzatziki
1 Groftrevet rødbede (ca. 250 g)
2½ dl Græsk yoghurt
2 Små knuste fed hvidløg
2 tsk Olivenolie
¾ tsk Groft salt
Pynt
Hakket bredbladet persille
Tilbehør
1 dl Æbleeddike