Mørbrad i fad

Mørbrad i fad

45 min
Mørbrad i fad - lækkert, hurtigt og let at lave. Mørbradbøffer går man aldrig galt i byen med og her hvor du ovenikøbet får mørbrad i flødesovs, rammer du manges livret. Du kan sagtens strække retten til flere personer, hvis du supplerer med flere grøntsager både i sovs og som tilbehør. Svinemørbrad i fad kan også serveres med kartoffelmos og grøn salat - her følges mørbrad i fad af grønne bønner og ris.
https://www.arla.dk/opskrifter/morbrad-i-fad/

Sådan gør du

Mørbrad
  • Afpuds mørbraden for sener og hinder og skær den ud i bøffer.
  • Lad smørret blive gyldent i en sauterpande og steg mørbradbøfferne ved jævn varme ca. 2 min. på hver side.
  • Tag dem af panden og drys med salt og peber. Hold dem varme.
Sauce
  • Svits champignon, løg, bacon og hvidløg i panden i ca. 3 min.
  • Kom tomater, mørbradbøffer, salt og peber i champignonblandingen.
  • Lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 15 min.
  • Tilsæt madlavningsfløde, varm retten igennem og smag til.
Ved serveringen
  • Anret sauce og bøffer i et varmt fad og server sammen med ris og haricots verts.

Vil du spare lidt på kødet, kan du nøjes med en halv mørbrad, og tilsætte ekstra grøntsager i stedet. Det kan være ekstra svampe, eller du kan supplere med rodfrugter, peberfrugt, squash, løg eller hvad du har på lager. Smag til med krydderier og krydderurter.

Energiindhold for hele retten:

11218 kJ / 2681 kcal

Næringsindhold pr. 100g

459 kJ / 110 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 24 % 6,5 g
Kulhydrat: 47,2 % 12,8 g
Fedt: 28,8 % 3,6 g
Mere inspiration

Denne ret passer sig selv i ovnen og er nem at lave.

Koteletter i fad
45 min
Koteletter i fad
(471)
Relateret video
Sådan afpudser du en svinemørbrad

Det er hurtigt og nemt at afpudse en svinemørbrad. Karolines Køkkenskole viser dig, hvordan du med få trin afpudser en svinemørbrad.

Ingredienser

Mørbrad
1 Svinemørbrad (ca. 500 g)
10 g Smør
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Sauce
450 g Champignoner i kvarte
1 Finthakket løg (ca. 75 g)
125 g Fintstrimlet bacon
2 Små knuste fed hvidløg
1 dåse Hakkede tomater (ca. 400 g)
½ tsk Groft salt
½ tsk Cayennepeber
2½ dl Madlavningsfløde
Tilbehør
kog 320 g Løse ris, parboiled (ca. 4 dl)
400 g Dampede grønne bønner