Beluga bolognese

Beluga bolognese

45 min
Denne opskrift på beluga bolognese er bygget op omkring bolognesens klassiske grøntsager: bladselleri, gulerødder, løg og hvidløg. Vi har tilsat belugalinser, som er hurtige at tilberede og beholder lidt bid. De små sorte linser har en tæt konsistens og en nøddeagtig smag og er kendt for deres høje indhold af protein, kostfibre og næringsstoffer. Belugalinserne får selskab af stegte svampe, grøntsagsboullion og tomatsauce - det gør denne beluga bolognese til en lækker simreret sprængfuldt med umami. Server friskrevet ost og spaghetti til din beluga bolognese.
https://www.arla.dk/opskrifter/linsebolognese/

Sådan gør du

Beluga bolognese
  • Lad olien blive varm i en sauterpande ved kraftig varme. Svits løg, gulerødder og bladselleri i ca. 3 min.
  • Tilsæt hvidløg og svampe og svits i yderligere ca. 4 min. - indtil væden er fordampet.
  • Skyl linserne i koldt vand og lad dem afdryppe i en sigte.
  • Tilsæt tomater, bouillon-pulver, linser og de øvrige ingredienser og kog det ved jævn varme i ca. 20 min.
  • Tilsæt evt. lidt vand, hvis du ønsker saucen lidt tyndere. Smag til og server bolognesen sammen med nykogt spaghetti og drys med revet ost.

SKal det gå hurtigt kan du hakke løg, gulerødder, bladselleri og hvidløg i en blender. I stedet for worcestershiresauce, kan du bruge sojasauce - den giver også masser af umami.

Hvis du vil lave en hurtigere omgang bolognese med bælgfrugter så kan du forkoge dine linser og/eller bønner og have portioner liggende klar i fryseren.

Energiindhold for hele retten:

9513 kJ / 2274 kcal

Næringsindhold pr. 100g

477 kJ / 114 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,9 g
Protein: 17,1 % 4,8 g
Kulhydrat: 63,4 % 17,8 g
Fedt: 19,5 % 2,5 g
Mere inspiration

Vil du have et kig på den klassiske bolognese?

Spaghetti bolognese
60+ min
Spaghetti bolognese
(37)
Relateret video
Beluga bolognese

Ingredienser

Beluga bolognese
1 spsk Olivenolie
1 Finthakket løg (ca. 75 g)
3 Finthakkede gulerødder (ca. 175 g)
125 g Fintsnittet bladselleri
3 Små finthakkede fed hvidløg
250 g Finthakkede svampe, fx champignoner eller portobello
45 g Tørrede belugalinser (ca. ½ dl)
1 dåse Hakkede tomater (ca. 400 g)
1 spsk Grøntsagsbouillon-pulver
1½ tsk Worcestershiresauce
½ tsk Tørret oregano
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Tilbehør
400 g Tørret spaghetti - koges
75 g Revet ost, fx lagret cheddarost