Lakserillette

Lakserillette

15 min
Dejlig nem og lækker rillette af varmrøget laks. Smager dejligt på groft rugbrød, men egner sig også fortrinligt som fyld i en sandwich. Der er ikke mange ben i at trylle en varmrøget lakserilette frem - og du kan tilsætte smag efter behag. Varmrøget laks på rugbrød - eller lakserillette i sandwich, på ristet brød eller en kiks - og så har du en fiks fisk som en del af en tapasanretning.
https://www.arla.dk/opskrifter/lakserillette/

Sådan gør du

Lakserillette
  • Fjern skind og ben fra laksen og mos den med en gaffel.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og rør rilletten godt sammen.
Ved serveringen
  • Server gerne lakserilletten med groft rugbrød, cornichoner, citron og purløg

Du kan smage lakserilletten til med finthakket bladselleri, hvis du gerne vil have noget, der knaser. Det smager også godt med chili og/eller cayennepeber, hvis du er til lidt mere spicy mad. Lakserilletten er god i en madpakke - læg 2 skiver brød sammen om lakserilletten og et par salatblade.

Energiindhold for hele retten:

4970 kJ / 1188 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1044 kJ / 250 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,1 g
Protein: 23,7 % 14,5 g
Kulhydrat: 1,8 % 1,1 g
Fedt: 74,5 % 21 g
Mere inspiration

Her et forslag til en skøn sandwich med laks.

Ingredienser

lakserillette
300 g Varmrøget laks
1 spsk Friskpresset citronsaft
1 tsk Citronskal (usprøjtet)
½ dl Fintklippet purløg
Friskkværnet peber
50 g Blødt smør
1 dl Creme fraiche
Tilbehør
Rugbrød, cornichoner, citron og purløg