Fjern eventuelle hinder fra kyllingeleverne og tør dem godt. Lad smørret blive gyldent i en pande og brun leverne i ca. 3 min. – de skal være rosa indeni. Tag leverne op og kog panden af med portvin i ca. ½ min. Lad pandesky og levere køle lidt af. Blend kyllingeleverne, sky og blødt smør i ca. 15 sek. eller til det er jævnt. Pisk fløden til flødeskum og vend det i leverblandingen. Tilsæt salt og peber og smag til. Hæld kyllingelevermoussen i en skål eller form og lad den stå tildækket i køleskabet til næste dag.
Portvinssky
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. Bring portvinen til kogepunktet. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt husblassen i den varme portvin. Lad skyen stå koldt til den er stivnet. Anret kyllingelevermousse og hakket portvinssky på portionstallerkener. Pynt med brøndkarse.