Kuvertbrød

Kuvertbrød

60+ min
Fryseegnet
Klassiske kuvertbrød bagt af en gærdej, der indeholder smør. Smørret tilfører både smag og herlig fugtighed. Kuvertbrødet kan serveres til al slags mad, men som oftest er det tænkt som tilbehør til forretten, fx en suppe eller en let fiskeret. Det knasende flagesalt på toppen gør kuvertbrødet til det perfekte match.
https://www.arla.dk/opskrifter/kuvertbrod/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 9 min. ved 250° - traditionel ovn.

  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og tilsæt kvark. Rør gæren ud heri.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen med en grydeske.
  • Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1½ time.
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
Sådan former du kuvertbrødene
  • Del dejen i 40 stykker. Tril dem til minibrød - så de ligner citroner med spidse ender.
  • Læg kuvertbrødene på plader med bagepapir og lad brødene efterhæve tildækket i ca. 15 min.
  • Pensl med æg og drys med mel eller salt.
  • Bag kuvertbrødene midt i ovnen.

Dejen kan også formes til flute - form fx halvdelen af dejen til kuvertbrød og lav flutes af resten.

Energiindhold for hele retten:

9704 kJ / 2319 kcal

Næringsindhold pr. 100g

982 kJ / 235 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 12 % 6,9 g
Kulhydrat: 68,2 % 39,5 g
Fedt: 19,8 % 5,2 g
Mere inspiration

Kuvertbrødene vil også smage godt til tomatsuppe.

Tomatsuppe
45 min
Tomatsuppe
(469)

Ingredienser

50 g Smør
3 dl Mælk
100 g Kvark
25 g Gær
1½ tsk Sukker
1½ tsk Groft salt
500 g Hvedemel
Pensling
Sammenpisket æg
Pynt
Flagesalt