Klassisk lasagne

Klassisk lasagne

60+ min
Fryseegnet
Vi fik en venlig henvendelse fra Giuseppe, der fortalte at vores Lasagne italienne smagte udmærket, men den havde ikke ret meget at gøre med en italiensk klassisk lasagne. Nu har vi udviklet en opskrift efter Giuseppes anvisninger, og tillader os at kalde den en klassisk lasagne. Det der bl.a. er karakteristisk i den klassiske lasagne er, at vi i stedet for mornaysauce (som er en ostesauce), bruger en bechamelsauce (som er en mælkesauce) og kommer friskrevet parmesanost mellem lagene. Vi håber vores klassiske lasagne smager jer.
https://www.arla.dk/opskrifter/klassisk-lasagne/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 35 min. ved 200° - traditionel ovn.

Kødsauce
  • Skær pancettaen i små strimler. Lad olien blive varm i en stor gryde.
  • Svits løg, gulerod, bladselleri og pancetta ved jævn varme i ca. 5 min.
  • Kom det hakkede kød i, skru op til kraftig varme og brun kødet i ca. 2 min. Tilsæt rødvin og lad det dampe af i ca. 1 min.
  • Kom bouillon, tomatpuré, laurbærblade, salt og peber i. Bring kødsaucen i kog og kog ved svag varme og under låg i ca. ½ time.
  • Tilsæt mælk og rør godt igennem. Fjern laurbærbladene og smag kødsaucen til.
Bechamelsauce
  • Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Kom mel i og lad det bage sammen med smørret under omrøring, i ca. 15 sek.
  • Tilsæt ca. ⅓ af mælken og varm blandingen igennem under omrøring, til den er glat. Tilsæt endnu ⅓ og derefter den sidste ⅓ på samme måde.
  • Rør muskatnød og salt i saucen og lad den koge ved svag varme i ca. 5 min. - rør af og til.
Lasagne
  • Kom ca. 3 dl af kødsaucen i bunden af et ovnfast fad (ca. 18 x 25 cm).
  • Læg 4 lasagneplader ovenpå og fordel ca. 1½ dl bechamelsauce på pladerne. Drys med ca. ¼ af osten (ca. 5 spsk).
  • Forsæt på samme måde endnu 2 gange, hvor du bruger resten af bechamelsaucen øverst og drysser med resten af osten.
  • Bag lasagnen midt i ovnen - læg evt. et stykke bagepapir over lasagnen de sidste 5-10 min., hvis den er ved at blive for mørk.
  • Lad lasagnen trække tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min. Server med grøn salat.

I stedet for pancetta kan du bruge bacon.

Energiindhold for hele retten:

13754 kJ / 3287 kcal

Næringsindhold pr. 100g

579 kJ / 138 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 21,3 % 7,2 g
Kulhydrat: 30,5 % 10,4 g
Fedt: 46,1 % 7,2 g
Alkohol: 2,1 %
Mere inspiration

Her finder du vores lasagne italienne.

Lasagne italienne
1 time
Lasagne italienne
(623)
Relateret video
Sådan redder du en sovs, der er for salt

Er sovsen blevet for salt? Karolines Køkkenskole viser med et enkelt tip, hvordan du redder en sovs, der er for salt. 

Ingredienser

Kødsauce
100 g Pancetta (italiensk, krydret, lufttørret grisebryst) i tynde skiver
1 spsk Olivenolie
1 Finthakket løg (ca. 75 g)
1 Gulerod i meget små tern (ca. 75 g)
2 stilke Bladselleri i meget små tern (ca. 50 g)
300 g Hakket oksekød (ca. 12% fedt)
1 dl Tør rødvin eller hvidvin
3 dl Oksebouillon
1 dl Koncentreret tomatpuré (ca. 100 g)
2 Laurbærblade
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 dl Mælk
Bechamelsauce
50 g Smør
4 spsk Hvedemel
½ liter Mælk
1 tsk Fintrevet muskatnød
½ tsk Groft salt
Lasagne
12 Lasagneplader
100 g Friskrevet parmesanost
Tilbehør
250 g Grøn salat drysset med salt og peber