Hindbærmarmelade

Hindbærmarmelade

10 min
Meget hurtig og nem hindbærmarmelade med chiafrø, der er med til at tykne marmeladen. Nyd den som topping på fx yoghurt eller grød, som tilbehør til pandekager og æbleskiver eller på et godt stykke brød. Hjemmelavet hindbærmarmelade er godt til både morgenmad, brunch og mellemmåltid.
https://www.arla.dk/opskrifter/hindbarmarmelade/

Sådan gør du

Hindbærmarmelade
  • Kom hindbær og sukker i en gryde og bring det i kog.
  • Kog ved svag varme og uden låg i ca. 3 min.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt chiafrø.
  • Kom marmeladen i et glas og lad den køle af.

Du kan lave marmeladen med alle slags bær eller en blanding af forskellige. Der er dog forskel på, hvor søde de forskellige bær er, så husk at smage marmeladen til. Sukker kan erstattes af honning.

Energiindhold for hele retten:

1143 kJ / 273 kcal

Næringsindhold pr. 100g

413 kJ / 99 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 5,9 g
Protein: 9,7 % 2,3 g
Kulhydrat: 62,5 % 15,2 g
Fedt: 27,8 % 3,1 g

Ingredienser

Hindbærmarmelade
225 g Frosne hindbær
2½ spsk Sukker
2 spsk Chiafrø