Grillet ananas

Grillet ananas

45 min
Har du prøvet at grille ananas? Når sommeren rammer Danmark, skal grillen findes frem. Og når vi er færdige med at grille grøntsager, kylling og pølser, så skal vi selvfølgelig også grille vores dessert. Og hvad er bedre end grillet ananas med lækker romsauce og flødeis. Og her er opskriften på netop grillet ananas. En meget simpel ret som samtidig smager virkelig godt. Grillet ananas er en klassiker på grillen, og det med rette.
https://www.arla.dk/opskrifter/grillet-ananas/

Sådan gør du

Grillet ananas
  • Del ananassen i kvarte, fjern midterstokken og skær derefter de kvarte ananas knapt igennem i tykke skiver på tværs - ca. 1 cm skiver.
  • Lad en grill eller grillpande blive godt varm og grill de kvarte ananas 3 - 4 min. på kødsiden ved direkte varme - vend dem undervejs.
  • Læg dem på ydersiden ved indirekte varme og kom låg på grillen.
  • Lad dem bage i grillen ca . 15 min.
  • Kom alternativt ananassen i ovnen ved 225° i 15 min.
Romsauce
  • Bring rom, farin og stjerneanis i kog i en lille gryde.
  • Kog det ved svag varme og under omrøring i ca. 10 min.
  • Hæld saucen igennem en sigte for at fjerne stjerneanis.
  • Pisk smør i saucen.
  • Hæld lidt af dressingen over den grillede ananas, pynt med skovsyre og server med flødeis til.

Penls ananasstykkerne med romsauce under tilberedningen - så får du en lækker karamelliseret ananas.

Energiindhold for hele retten:

7107 kJ / 1699 kcal

Næringsindhold pr. 100g

446 kJ / 107 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 1,6 % 0,4 g
Kulhydrat: 62,1 % 16,3 g
Fedt: 9,3 % 1,1 g
Alkohol: 27 % 2 g
Mere inspiration

Nemt og lækkert tilbehør, når grillen alligevel er i gang.

Ingredienser

Grillet ananas
1 Frisk og moden ananas
Romsauce
2 dl Mørk rom
2 dl Brun farin
3 Stjerneanis
20 g Smør
Pynt
Skovsyre
Tilbehør
Vaniljeflødeis eller din favorit is