Gratinerede skrubbefileter med ovnstegte gulerødder og quinoa
  • Arla
  • Opskrifter
  • Gratinerede skrubbefileter med ovnstegte gulerødder og quinoa

Gratinerede skrubbefileter med ovnstegte gulerødder og quinoa

45 min
Quinoa har et højt proteinindhold og derfor mætter denne fiskeret godt og smager dejligt.
https://www.arla.dk/opskrifter/gratinerede-skrubbefileter-med-ovnstegte-gulerodder-og-quinoa/

Sådan gør du

Gratinering:

Ca. 20 min. ved 225°.

  • Rens skrubbefileterne og tør dem. Drys fisken med salt og fordel basilikum og limeskal på 8 af fileterne. Læg de krydrede fileter ovenpå hinanden 2 og 2 og kom dem i et ovnfast fad (ca. 18 x 18 cm). Læg en filet med salt øverst på hver stabel, så der er 3 fileter i hver. Drys quinoaen på de øverste fileter og hæld fløden omkring fiskestablerne. Stil fadet på en plade med bagepapir.
  • Vend gulerødderne med limesaft og fedtstof. Fordel gulerødderne ved siden af fiskefadet, drys rødderne med salt og peber og gratiner retten midt i ovnen.
  • Skyl imens quinoaen og kom den i kogende vand tilsat salt. Kog quinoaen ca. 15 min. ved svag varme og under tætsluttende låg. Hæld quinoaen i en sigte og lad det overskydende vand dryppe af.
Tips
  • I stedet for quinoa kan man drysse fiskene med rasp.
  • Fiskestablerne kan også laves i hver sin lille portionsskål.
Energiindhold for hele retten:

10617 kJ / 2538 kcal

Næringsindhold pr. 100g

350 kJ / 84 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 34,1 % 7 g
Kulhydrat: 41,8 % 8,6 g
Fedt: 24,1 % 2,3 g

Ingredienser

12 Enkelte skrubbefileter
¾ tsk Groft salt
2 spsk Grofthakkede basilikumblade
2 tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)
¼ liter Madlavningsfløde
1 spsk Rød quinoa
10 Gulerødder i lange, tykke stave (ca. 750 g)
2 spsk Friskpresset limesaft
1 spsk Rapsolie
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
320 g Rød quinoa (ca. 4 dl)
8 dl Vand
1 tsk Groft salt
Pynt
Strimlede basilikumblade