Frokosttærte

Frokosttærte

60+ min
Skøn frokosttærte med fyld af gulerødder og porrer.
https://www.arla.dk/opskrifter/frokosttarte/

Sådan gør du

Dej
  • Bland mel, timianblade og salt i en skål.
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen, til den ligner revet ost.
  • Tilsæt vand og saml hurtigt dejen.
  • Tryk den ud i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter). Lad dejen gå halvt op ad formens side.
  • Stil den tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
  • Forbag bunden midt i ovnen ca. 18 min. ved 200°.
Gulerods-porrefyld
  • Smelt smørret i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits gulerødder og porre i ca. 3 min. Rør æg og mælk sammen i en skål. Tilsæt ost, salt, peber og de svitsede grøntsager. Fordel fyldet i den forbagte bund. Bag tærten midt i ovnen ca. 40 min. ved 200°. Drys med pinjekerner og server tærten lun eller kold.

Du kan sagtens anvende en færdigkøbt tærtedej - på de travle hverdage. Server evt. frokosttærten med grøn salat og olie-eddikedressing.

Energiindhold for hele retten:

9978 kJ / 2385 kcal

Næringsindhold pr. 100g

845 kJ / 202 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 11,3 % 5,6 g
Kulhydrat: 28,3 % 14,1 g
Fedt: 60,4 % 13,8 g

Ingredienser

Dej
175 g Hvedemel (ca. 3 dl)
1 spsk Frisk timian
¼ tsk Fint salt
100 g Koldt smør
1½ spsk Vand
Gulerods-porrefyld
25 g Smør
4 Gulerødder i tynde skiver
1 Grofthakket porre
2 Æg
1½ dl Mælk
100 g Revet cheddar- og maasdammerost
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 spsk Ristede pinjekerner