Pizzadej

Pizzadej

60+ min
Fryseegnet
Hjemmelavet pizzadej er det bedste udgangspunkt for en lækker pizza. Prøv denne opskrift på en nem pizzadej. Dej til pizza skal hæve, så det kræver god tid med mindre, du har forberedt dig. Skal det være hurtigt en anden dag - så læg et lager af ubagte pizzabunde i fryseren. Så kan du få hurtig og hjemmelavet pizza til aftensmad på en travl hverdag!
https://www.arla.dk/opskrifter/pizzadej/

Sådan gør du

Bagetid:

12-14 min. ved 275° - traditionel ovn.

Pizzadej
  • Smuldr gæren og opløs den i vandet.
  • Tilsæt mel, olie, sukker og salt. Ælt dejen blank og smidig i ca. 8 min.
  • Stil dejen tildækket med husholdningsfilm til hævning et lunt sted. Lad dejen hæve i ½ time.
  • Vend dejen ud på et bord og stram den op til 1 stor bolle. Lad dejen hæve tildækket med husholdningsfilm i ½ time.
  • Sæt en bageplade til opvarmning i ovnen.
  • Tryk og form dejen til en pizzabund (ca. 35 cm i diameter). Kom bunden på bagepapir og fordel fyldet herpå.
  • Træk pizzaen over på den varme bageplade – og bag den midt i ovnen til bunden er sprød og fyldet er gyldent.

Du kan skifte ca. 50 g af pizzamelet ud med fuldkornsmel, fx grahamsmel, hvis du vil have en lidt grovere dej.

Vil du lave 2 mindre pizzabunde, så skal de ca. være 25 cm i diameteren.

Pizzabundene kan fryses - læg bagepapir imellem bundene og pak dem i en stor frysepose. Lad pizzabundene tø op i køleskabet og lad dem efterfølgende hæve ca. 15 min. på køkkenbordet.

Energiindhold for hele retten:

3134 kJ / 749 kcal

Næringsindhold pr. 100g

849 kJ / 203 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,9 g
Protein: 13,7 % 6,8 g
Kulhydrat: 75 % 37,5 g
Fedt: 11,3 % 2,6 g
Mere inspiration

Prøv denne opskrift på hjemmelavet tomatsauce til din pizza.

Ingredienser

Pizzadej
10 g Gær
1½ dl Vand - lillefingervarmt
200 g Pizzamel, fx Tipo 00
½ spsk Olivenolie
¼ tsk Sukker
¼ tsk Groft salt