Brunede kartofler i ovn

Brunede kartofler i ovn

60+ min
Brunede kartofler i ovn er den nemme version af brunede kartofler. De smager godt, men ikke helt som de traditionelle. Nogle gange er det dejligt ikke at skulle stå og jonglere med varm karamel, samtidig med at man har gang i mange andre ting i køkkenet. Og ofte er alle blussene på komfuret fyldt op, og så er det smart at lave de brunede kartofler i ovn. Andre gange er ovnen helt fyldt op og så kan du lave de traditionelle brunede kartofler i panden.
https://www.arla.dk/opskrifter/brunede-kartofler-i-ovn/

Sådan gør du

Bagetid:

Brunede kartofler i ovn
  • Bring kartofler og vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog kartoflerne ved svag varme og under låg i ca. 20 min., eller til de lige netop er møre. Hæld vandet fra kartoflerne, brus over med koldt vand og pil dem.
  • Kom de pillede kartofler i et ovnfast fad (ca. 18 x 30 cm) beklædt med bagepapir. Hæld sirup over, fordel smør i klatter og drys med salt.
  • Bag kartoflerne nederst i ovnen ca. 45 min. ved 175° - varmluft - vend i kartoflerne mindst hvert kvarter, så siruppen fordeler sig.
  • Lad evt. de brunede kartofler trække i fadet i ca. 5 min., når du har taget dem ud af ovnen - siruppen hænger bedre ved, når den køler en smule af.

Du kan også lave de brunede kartofler med lys sirup. Smagen bliver nogenlunde den samme, men de ligner mere de traditionelle brunede kartofler med den mørke sirup.

Energiindhold for hele retten:

6649 kJ / 1589 kcal

Næringsindhold pr. 100g

304 kJ / 73 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,6 g
Protein: 5,7 % 1 g
Kulhydrat: 75,1 % 13,4 g
Fedt: 19,2 % 1,6 g
Relateret video
Brunede kartofler i ovn

Du kan også lave de brunede kartofler i ovn med brun farin. De bliver lidt mere sukkersøde med farin end med sirup.

Ingredienser

Brunede kartofler i ovn
1 kg Små pillekartofler
1 liter Vand
1 tsk Groft salt
1 dl Mørk sirup
40 g Smør
1 tsk Groft salt