Brioche brød

Brioche brød

60+ min
Fryseegnet
Dette super luftige brioche brød er godt enten med smør og marmelade - eller den klassiske, (ristet) til foie gras. Opskriften er nem at bage, ser flot ud og er næsten som kage, så det er ren forkælelse.
https://www.arla.dk/opskrifter/brioche-brod/

Sådan gør du

Brioche brød
  • Hæld mælk og gær i skålen til en røremaskine og opløs gæren. Tilsæt æg, pisk dem ud i mælken og kom sukker, salt og mel i (hold lidt mel tilbage).
  • Ælt dejen, med dejkrogen, ved laveste hastighed i ca. 10 min.
  • Kom smørret på dejen og kør i ca. 2 min., stadig ved laveste i hastighed, til smørret er fordelt i dejen.
  • Ælt i ca. 10 min. ved midterste hastighed til dejen slipper skålens sider og samler sig i en klump om dejkrogen - tilsæt evt. resten af melet.
  • Del dejen i 12 lige store stykker og tril dem til boller - du behøver ikke mel på køkkenbordet.
  • Læg bollerne i en stor rugbrødsform (ca. 3 liter) beklædt med bagepapir - læg 2 boller ved siden af hinanden for enden af i formen. Pres dem med de næste 2 boller du lægger ned, så alle bollerne kan være der - du skal ikke glatte for meget på brødet, så forsvinder de skarpe kanter, som bollerne aftegner.
  • Lad brødet hæve tildækket i køleskabet i 8-24 timer.
  • Tag brioche brødet ud af køleskabet og lad det efterhæve et lunt sted i ca. 1 time. Pensl brødet godt med sammenpisket æg (pas på der ikke lægger sig æg i fordybningerne) og bag brioche brødet midt i ovnen ca. ½ time ved 200° - traditionel ovn.
  • Lad briochebrødet køle af i formen i ca. 15 min., tag det ud af formen og lad brødet køle af på en bagerist. Server det i skiver enten lunt eller afkølet med fx smør og marmelade - eller (evt. ristet) til fois gras.

Du kan godt lave brioche brødet uden maskine, men det er svært at opnå samme meget luftige resultat. Ælt i hånden, så meget du orker!

Brioche brødet kan fryses. Lun det inden serveringen.

Energiindhold for hele retten:

16205 kJ / 3873 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1348 kJ / 322 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 9,7 % 7,7 g
Kulhydrat: 43,7 % 34,7 g
Fedt: 46,6 % 17 g

Ingredienser

Brioche brød
1 dl Kold mælk
25 g Gær
5 Æg (ca. 2½ dl)
2 tsk Sukker
1½ tsk Groft salt
550 g Hvedemel
200 g Blødt smør i mindre stykker
1 Sammenpisket æg - til pensling