Konfekt med kaffe

Konfekt med kaffe

40 min
Konfekt med kaffe er virkelig skøn marcipankonfekt, - lidt anderledes fordi cremen er smagt til med både kaffe, kaffelikør og nougat. Konfekt med kaffe et perfekt match til en god kop kaffe - så du må nok indstille dig på at en enkelt portion ikke er nok. Hedder det mon kaffe med konfekt med kaffe - eller er det konfekt med kaffe med kaffe?
https://www.arla.dk/opskrifter/konfekt-med-kaffe/

Sådan gør du

Nougatcreme
  • Rør kaffepulver og vand sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt sammen. Smag til og stil nougatcremen tildækket på køl i ca ½ time.
Sådan gør du
  • Rul imens marcipanen til en pølse (ca. 2 cm i diameter) og skær den i 25 skiver.
  • Hak chokoladen groft og smelt den i en skål over vandbad.
  • Dyp den ene side af marcipanskiverne i chokolade, stil dem på et stykke bagepapir og lad skiverne stivne ved stuetemperatur.
  • Rør nougatcremen blød og fyld den i en sprøjtepose med stjernetylle. Sprøjt toppe på marcipanbundene.

Er du glad for kaffesmag, så pynt hvert stykke konfekt med en hel kaffebønne. Opbevar konfekten på køl i en lukket beholder.

Energiindhold for hele retten:

5811 kJ / 1389 kcal

Næringsindhold pr. 100g

2136 kJ / 511 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 5,1 % 6,4 g
Kulhydrat: 32,5 % 40,9 g
Fedt: 60,6 % 35 g
Alkohol: 1,8 % 1 g
Mere inspiration

Konfekt med kaffe bliver endnu mere lækker med hjemmelavet marcipan.

Relateret video
Hvordan smelter man chokolade

Karolines Køkkenskole guider dig igennem chokoladetemperering - og du skal bare sørge for: god chokolade, et vandbad, et chokoladetermometer og en god portion tålmodighed.

Ingredienser

Nougatcreme
½ tsk Frysetørret kaffepulver, fx nescafé
1 tsk Kogende vand
50 g Blødt smør
40 g Blød nougat
¼ dl Flødelikør, fx baileys, fx baileys
100 g Marcipan
50 g Mørk chokolade