Berlinere

Berlinere

60+ min
Berliner pfannkuchen, Berliner Ballen eller bare Berliner, kært barn har mange navne. Nogle spiser deres Berliner til jul, andre hele året rundt. Men en dejlig tysk spise, det er det. Her får du opskriften på en klassisk Berliner med hindbærmarmelade, men du kan også fylde dine Berlinere med sveske- eller abrikoskompot. Prøv dig frem og find din egen favorit.
https://www.arla.dk/opskrifter/berlinere/

Sådan gør du

Berlinerdej
  • Kog mælk, sukker, smør, vaniljekorn, citronskal og salt op, og lad det køle ned til lillefingertemperatur. Rør gær og æg i blandingen.
  • Tilsæt mel og ælt dejen godt sammen på en røremaskine - ca. 8 - 10 minutter, til den er glat og smidig og slipper røreskålen. Lad dejen hvile tildækket ved stuetemperatur i ca. 1 time.
  • Del dejen i 20 stykker og tril dem til boller. Tryk og stræk bollerne, så de bliver flade (ca. 6 cm i diameter). og lad dem hæve i yderligere ca. 30 minutter.
  • Varm olien op til ca. 170° i en gryde. Steg berlinerne, et par stykker ad gangen, i den varme olie, til de er gyldne og gennembagte ca. 2½ min. på hver side. Vend de færdigstegte berlinere i sukker.
  • Snit et hul på ca. 1 cm i hver berliner, med en skarp, spids kniv. Fyld hindbærmarmelade i en sprøjtepose og kom ca. 1 spsk marmelade i hver af de stegte, sukkervendte berlinere. Server og spis de lune berlinere med det samme.

Du kan variere dine berlinere med fx sveske- eller abrikosmos - eller måske saltkaramel. Du kan også tilsætte lidt citronskal til sukkerdrysset.

Energiindhold for hele retten:

20636 kJ / 4932 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1319 kJ / 315 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 7 % 5,4 g
Kulhydrat: 56 % 43,4 g
Fedt: 37 % 13,2 g

Ingredienser

Berlinerdej
3 dl Mælk
100 g Sukker
100 g Smør
1 Vaniljestang (kornene heraf) eller vaniljepasta i tilsvarende mængde
1 spsk Revet citronskal (usprøjtet)
1 tsk Groft salt
25 g Gær
2 Æg
650 g Hvedemel
25 g Hvedemel til udrulning
1 liter Fritureolie eller rapsolie
150 g Hindbærmarmelade