Tzatziki

Tzatziki

1 time
Arbejdstid: 20 min
Hjemmelavet tzatziki, helt enkelt og nemt. Klassisk tzatziki består af yoghurt, agurk, hvidløg og salt, og er et perfekt tilbehør til fx grillet kød, salat og brød. Tzatziki er vidt udbredt på Balkan og i Mellemøsten, og smager stort set ens, selv om vi tænker at græsk tzatziki er den helt rigtige. Klassisk tzatziki med danske agurker er nu ikke så dårlig.
https://www.arla.dk/opskrifter/tzatziki/

Sådan gør du

Tzatziki
  • Bland yoghurt med hvidløg og peber. Stil blandingen tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
  • Riv imens agurkerne groft og drys dem med salt. Kom dem i en sigte og lad dem stå ca. ½ time, så vandet kan løbe fra.
  • Knug den sidste væde ud af agurkerne og vend dem i yoghurtblandingen (gem lidt til pynt). Smag til.
  • Anret tzatzikien i en serveringsskål. Hæld olie henover, pynt med agurk og oliven - og server.

Har du en rest tzatziki tilovers kan den bruges som topping på din kartoffel- eller spegepølsemad.

Smagen af hvidløg tager til over tid, så hvis du laver tzatzikien i god tid, skal du måske holde lidt igen med hvidløget.

Er du løbet tør for græsk yoghurt, kan du bruge det syrnede produkt du har i køleskabet til at lave tzatziki af. Det giver naturligvis ikke samme autentiske oplevelse som med græsk yoghurt, men hvis du er omhyggelig med tilsmagningen, så kan du sagtens få et godt resultat med både skyr, creme fraiche og yoghurt.

Energiindhold for hele retten:

3188 kJ / 762 kcal

Næringsindhold pr. 100g

251 kJ / 60 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0 g
Protein: 14,6 % 2,2 g
Kulhydrat: 19,8 % 2,9 g
Fedt: 65,6 % 4,5 g

Ingredienser

Tzatziki
½ liter Græsk yoghurt
2 Knust fed hvidløg
Friskkværnet peber
3 Agurker (ca. 750 g)
1 tsk Groft salt
½ spsk Olivenolie
Kalamataoliven - til pynt