Farsbrød

Farsbrød

50 min
Et dejligt farsbrød i ovn med masser af smag fra ost og peberfrugt. Farsbrødet består primært af hakket svinekød, og er nem hverdagsmad, der passer sig selv i ovnen. Farsbrød med porrer, æbler og peberfrugt i ovnen kan også serveres til en uformel middag til mange - det smager skønt og er nemt at gå til. Her foreslås en kold kvarksauce som tilbehør til farsbrødet, men er du til brun sauce, så vil det også smage dejligt.
https://www.arla.dk/opskrifter/farsbrod/

Sådan gør du

Bagetid for farsbrød:

Ca. 40 min. ved 200° - varmluft.

Bagetid for grøntsager:

Ca. 30 min. ved 200° - varmluft.

Farsbrød
  • Rør kødet med salt og citronpeber.
  • Kom løg, æg og havregryn i og tilsæt mælken lidt efter lidt. Vend ost og peberfrugt i.
  • Form farsen til et ca. 28 cm brød i et ovnfast fad og bag det øverst i ovnen.
Grøntsager
  • Læg peberfrugter, æbler og porrer tæt, på en plade med bagepapir.
  • Drys med salt og bag grøntsagerne nederst i ovnen sammen med farsbrødet de sidste 30 min.
Kvarkdressing
  • Rør kvarken med citronpeber, salt og vand. Smag til.

Du kan grille farsbrødet 2-3 min., hvis det mangler farve. Vi bruger granny smith æbler her i opskriften, selvom vi synes der findes andre æbler der har en mere nuanceret smag. Men granny smith har den fordel, at det ikke så nemt koger ud, og det har vi brug for her.

Energiindhold for hele retten:

9475 kJ / 2265 kcal

Næringsindhold pr. 100g

353 kJ / 84 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 36,7 % 7,6 g
Kulhydrat: 37,1 % 7,7 g
Fedt: 26,2 % 2,5 g
Mere inspiration

Klassiske frikadeller går man aldrig forkert i byen med....

Frikadeller
45 min
Frikadeller
(83)

Ingredienser

Prøv også en {grønnere} version
Farsbrød
400 g Hakket grisekød (ca. 6% fedt)
½ tsk Groft salt
1 tsk Citronpeber
1 Fintrevet løg (ca. 100 g)
1 Æg
40 g Finvalsede havregryn (ca. 1 dl)
1 dl Mælk
200 g Revet mozzarellaost
1 Rød peberfrugt i små tern (ca. 150 g)
Grøntsager
2 Røde peberfrugter i store tern (ca. 300 g)
2 Faste æbler i tykke både, fx granny smith (ca. 250 g)
2 Porrer i 2 cm stykker (ca. 200 g)
1 tsk Groft salt
Kvarkdressing
250 g Kvark
½ tsk Citronpeber
¼ tsk Groft salt
2 spsk Vand
Pynt
Finthakket porretop
Tilbehør
600 g Ovnbagte kartofler i både eller kogte kartofler