Pærecrumble

Pærecrumble

Fryseegnet
Pærecrumble - nem, hurtig og lækker kage. Når haven bugner af pærer, så prøv denne pærecrumble med frisk ingefær og vaniljeskum. Crumble med pærer er en perfekt kage, når tiden er knap, da den kan laves på et kvarter. Du kan også lave crumbledejen (eller smuldredej) i god tid - og opbevare den på frost, til du er klar til at bage en dejlig pærecrumble.
https://www.arla.dk/opskrifter/parecrumble/

Sådan gør du

Bagetid:

20-25 min. ved 225° - traditionel ovn.

  • Fordel pærestykkerne i 4 ovnfaste forme.
  • Fordel citronsaft, sukker og ingefær henover.
Crumble
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr melet heri sammen med havregryn og flormelis.
  • Fordel dejen på pærerne og bag dem midt ovnen.
Ved servering af pærecrumble
  • Pisk fløde og vaniljesukker til et let skum.
  • Server den lune pærecrumble med kold vaniljeflødeskum.

Du kan tilberede en stor pærecrumble i en tærte- eller springform. Tærten kan også tilberedes med pærer fra dåse eller med friske æbler.

Pærecrumble - eller blot crumblen kan fryses inden bagning.

Energiindhold for hele retten:

13283 kJ / 3175 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1009 kJ / 241 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 3,3 % 2 g
Kulhydrat: 35,7 % 21,2 g
Fedt: 61 % 16,6 g
Mere inspiration

Prøv også denne lækre pærekage.

Relateret video
Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum.

Ingredienser

4 Pærer i mindre stykker
2 spsk Friskpresset citronsaft
2 spsk Sukker
2 spsk Fintrevet frisk ingefær
Crumble
150 g Smør
150 g Hvedemel (ca. 3 dl)
50 g Havregryn
3 spsk Flormelis
Tilbehør
¼ liter Piskefløde
1 tsk Vaniljesukker