Krondyrmørbrad med bagt græskar og brombærsalat

Krondyrmørbrad med bagt græskar og brombærsalat

1 time
Imponér dine gæster med denne skønne vildtret, som består af krondyrmørbrad med parmaskinke, bagt græskar, skønne lune brombær og en let champignonsauce. Krondyrmørbraden er stegt på panden, først brunet, så viklet ind i parmaskinke og stegt igen. Her får du også opskrift på lækkert krondyrmørbrad tilbehør. Krondyrmørbrad er et dejligt stykke kød, og retten både smager og ser vidunderlig ud.
https://www.arla.dk/opskrifter/krondyrmorbrad-med-bagt-graskar-og-brombarsalat/

Sådan gør du

Bagetid for butternutsquash:

25-30 min. ved 225° - traditionel ovn.

Bagt græskar
  • Halver græskaret og fjern kernerne med en ske.
  • Lad skrællen blive på og skær græskaret i grove stykker.
  • Kom dem i et ovnfast fad, fordel smør og græskarkerner over stykkerne og drys med groft salt. Bag dem midt i ovnen.
Krondyrmørbrad
  • Lad smørret smelte i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Brun de to mørbrad på alle sider i ca. 2 min. Tag dem af panden, læg dem på en tallerken og krydr med peber.
  • Vikl parmaskinken rundt om de brunede mørbrad - ca. 3 skiver om hver.
  • Kom kødet tilbage i panden, og steg ved jævn varme 4-5 min på hver side. Tag dem af panden og lad dem hvile tildækket i 10-15 min.
  • Sæt panden med fedtstof til side - det skal bruges til at lave champignonsauce senere.
Salat med lune brombær
  • Kom brombær, sukker og eddike i en gryde og bring det i kog under omrøring. Lad det koge ved svag varme og under låg i ca. 5 min.
  • Tag brombærrene op af gryden med en hulske og kog lagen ind ved kraftigt varme.
  • Tag gryden af varmen og vend brombærrene i igen.
  • Anret salaten på et fad, fordel pærer, rødløg og de lune brombær ovenpå.
Champignonsauce
  • Lad fedtstoffet i panden blive godt varmt.
  • Svits champignon ved jævn varme i ca. 5 min.
  • Vend hytteosten i og svits i yderligere ca. 2 min. Smag til.
Servering af krondyrmødbrad og tilbehør
  • Skær de stegte mørbrad i skiver a ca. 2 cm, og server med de bagte græskarstykker, champignonsauce og salat.

Istedet for at smide kernerne fra græskaret ud, kan du riste dem. Her har du en opkrift på ristede græskarkerner

Du kan servere kogte eller bagte kartofler i stedet for græskar. Eller måske pommes anna - se opskriften i linket nedenunder.

Energiindhold for hele retten:

9771 kJ / 2335 kcal

Næringsindhold pr. 100g

344 kJ / 82 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 40,2 % 8,2 g
Kulhydrat: 22,1 % 4,5 g
Fedt: 37,7 % 3,5 g
Mere inspiration

Lækkert og festligt tilbehør - kan også serveres til krondyrmørbraden.

Pommes Anna
60+ min
Pommes Anna
(8)
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Bagt græskar
1 Græskar, fx hokkaido eller butternut squash (ca. 1 kg)
25 g Smør i tern
1 dl Græskarkerner
1 tsk Groft salt
Krondyrmørbrad
25 g Smør
2 Afpudsede kronhjortemørbrader (ca. 600 g i alt)
1 Friskkværnet peber
100 g Parmaskinke i skiver
Salat med lune brombær
250 g Brombær
2 spsk Sukker
1 tsk Æblecidereddike
100 g Rensede blade af hovedsalat
2 Små pærer i tynde både, fx clara friis (ca. 150 g)
1 Rødløg i tynde skiver (ca. 75 g)
Champignonsauce
225 g Champignoner i skiver
200 g Hytteost