Coleslaw

Coleslaw

45 min
Nem og enkel opskrift på coleslaw. Coleslaw hører til, når du griller spareribs eller serverer pulled pork med eller uden burger. Den klassiske coleslaw består af en fed dressing med masser af mayonnaise - men her har vi en opskrift på coleslaw, der er knap så fed men smager ligeså godt. Det er nemt at tilberede en hjemmelavet coleslaw - rør en dressing, snit hvidkål fint og riv nogle gulerødder - let, velsmagende og knasende sprødt.
https://www.arla.dk/opskrifter/coleslaw/

Sådan gør du

Dressing
  • Vend forsigtigt fraiche og de øvrige ingredienser sammen.
Coleslaw
  • Vend gulerødder og hvidkål i dressingen og stil den tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
  • Smag den færdige coleslaw til.
Ved serveringen
  • Kom coleslawen i et fladt fad og pynt med persille.
  • Server straks sammen med grillet kylling og brød.

Du give din coleslaw endnu mere bid, hvis du tilsætter fine skiver bladselleri. Kan du lide mere smag, så giv dressingen lidt mere dijonsennep.

Energiindhold for hele retten:

1769 kJ / 423 kcal

Næringsindhold pr. 100g

239 kJ / 57 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 14,6 % 2,1 g
Kulhydrat: 39,3 % 5,5 g
Fedt: 46,1 % 3 g
Relateret video
Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål.

Ingredienser

Dressing
2 dl Fraiche
1 spsk Mayonnaise
1½ tsk Dijonsennep
1½ tsk Friskpresset citronsaft
1 tsk Sukker
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Coleslaw
4 Groftrevne gulerødder (ca. 250 g)
250 g Fintsninttet hvidkål
Pynt
Grofthakket persille