​Opkøb i Mellemøsten styrker effektiviteten i Arla Foods' Supply Chain

Læs tid
3 min
​Opkøb i Mellemøsten styrker effektiviteten i Arla Foods' Supply Chain
Publiceret
04 juni 2019
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Dele af produktionen på tre af Arla Foods' produktionsanlæg vil blive flyttet til det nye produktionsanlæg i Mellemøsten, som det landmandsejede selskab for nyligt har købt. Det sker som led i dels selskabets målsætning om at skabe nye forretningsmuligheder for kunderne, dels de løbende bestræbelser på at effektivisere Supply Chain.

Flytningen af produktionen ventes først at finde sted i slutningen af 2020 og midten af 2021, men Arla Foods annoncerer ændringen allerede nu for at sikre en nem og gennemsigtig overgang samt rettidige løsninger for de berørte medarbejdere.

I december 2018 meddelte Arla Foods ("Arla"), at selskabet havde indgået aftale med den amerikanske multinationale konfekture-, fødevare- og drikkevareproducent Mondeléz International om køb af deres smelteostaktiviteter i Mellemøsten, som i dag er samlet under brandet Kraft®. Aftalen blev formelt indgået den 28. maj, og Arla har nu overtaget aktiviteterne.

Med opkøbet får Arla også det fulde ejerskab over det topmoderne osteproduktionsanlæg i Bahrain, hvilket giver selskabet mulighed for at udvide sin brandede osteproduktion i regionen Mellemøsten og Nordafrika ("MENA") og styrke den samlede effektivitet af Supply Chain.

Flytter udvalgte produktionslinjer til nyt produktionsanlæg
Efter opkøbet offentliggør Arla nu sin beslutning om at flytte visse produktionslinjer, der involverer smelteost og steriliseret fløde, fra produktionsanlæggene i Bislev og på AKAFA i Danmark og fra Riyadh i Saudi-Arabien til det nye produktionsanlæg i Manama i Bahrain.

Der er stadig en række faktorer, der kan ændre de endelige tal, men Arlas aktuelle estimater for de mængder, der vil blive flyttet, er:

  • Ca. 26.000 tons (årligt) smelteost fra Bislev, som potentielt vil påvirke ca. 40 medarbejdere

  • Ca. 18.000 tons (årligt) steriliseret fløde fra AKAFA, som potentielt vil påvirke ca. 35 medarbejdere

  • Mængderne af smelteost, der skal flyttes fra Riyadh, er endnu ikke endeligt bekræftet.

"Det giver rigtig god mening for os at have produktionen af præcis disse produkter på det nye produktionsanlæg i Bahrain, da produkterne primært produceres til Mellemøsten og Nordafrika og i mindre grad til andre markeder. Vi kan dermed sætte et stærkt regionalt fodaftryk på Supply Chain, hvilket gør det muligt for os at sikre vores langsigtede konkurrenceevne i regionen gennem skala og effektivitet. Samtidig vil vores testanlæg på det nye produktionssted i Bahrain vil hjælpe os til at innovere på nye måder inden for denne kategori," siger Sami Naffakh, chef for Arlas Supply Chain og Executive Vice President.

Det nye produktionssted i Manama, Bahrain, har i øjeblikket en kapacitet på over 66.000 tons. Anlægget, som er opført i 2008, omfatter et avanceret testanlæg og har vundet flere priser for sin produktion inden for flere ostekategorier. Ved at flytte produktionen af smelteost og steriliseret fløde til dette produktionsanlæg forventer Arla desuden at forbedre produkternes holdbarhed med fire uger, da transporttiden til kunderne i MENA reduceres markant.

Medarbejdere hjælpes videre
De annoncerede ændringer vil ikke være fuldt implementeret før i slutningen af 2020 og midten af 2021. Arla har imidlertid valgt at orientere medarbejderne på de tre berørte produktionssteder nu, og det skete tidligere i dag.
Der vil nu blive udarbejdet en plan sammen med fagforeningerne og samarbejdsudvalget på de enkelte produktionssteder for at hjælpe de berørte medarbejdere, efterhånden som processen skrider frem, og for at sikre, at alle berørte medarbejdere kommer bedst muligt videre i deres fremtidige arbejdsliv.

"Det er vigtigt for os at være så åbne som muligt om fremtiden over for vores medarbejdere, og da de kommende måneder vil kræve en høj grad af medarbejderinvolvering på de berørte produktionssteder, har vi besluttet at informere medarbejderne om beslutningen om at flytte dele af produktionen til det nye produktionssted i Bahrain nu," fortsætter Sami Naffakh.

"Så snart vi kan bekræfte de nøjagtige mængder, der skal flyttes, vil vi gå i dialog med de berørte medarbejdere, så vi sikrer, at de får den nødvendige støtte til at komme videre på en god måde, enten til jobs på andre af Arlas produktionsanlæg eller uden for Arla. Vi har god erfaring med at hjælpe mennesker til nye jobmuligheder, især når der er relativt lang tid til at gøre det. Medarbejderne kan tage deres værdifulde viden om produktionen med til vores andre produktionsanlæg, hvilket er en mulighed, vi ikke ønsker at gå glip af," slutter Sami Naffakh.

Fakta om Arla Foods' aktiviteter i MENA
Mellemøsten og Nordafrika er et af de vigtigste geografiske områder i Arlas Good Growth 2020-strategi.
Siden 2010 har Arla via organisk vækst mere end fordoblet sit salg i hele Mellemøsten og Nordafrika, som er selskabets største marked uden for Europa, gennem stærke positioner på markedet for ost under brandet Puck®, smør under brandet Lurpak® samt mælkepulver og UHT-mælk under de to brands Dano® og Arla®.

I 2018 havde Arla en omsætning fra detailhandel og foodservice i MENA-regionen på 560 mio. EUR.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663